Opskrifter
Kartoffel-fladbrød med rosmarin
Lørdag, 14. september 2019Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger.Foto: Carina Krüger.
Prøv opskriften på disse skønne kartoffel-fladbrød, der indeholder moste kartofler, nigellafrø og rosmarin. Brødet smager himmelsk og er lækkert at servere til en god suppe eller som en eftermiddagssnack. Få opskriften på kartoffel-fladbrød med rosmarin her.
Ingredienser til kartoffel-fladbrød med rosmarin:
(12 stk.)
- 25 g gær
- 4 dl vand
- 1 spsk. rapsolie
- 200 g kogte kartofler
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. nigellafrø
- 3 spsk. hakket frisk rosmarin
- 550 g manitobamel
Prøv også: Fladbrød med æg og spinat
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet, og tilsæt olie, moste kartofler, salt, nigellafrø og rosmarin. Rør melet i, ælt dejen sammen, og stil den til hævning i 60 min.
Del dejen i 12, og rul dem ud til helt tynde cirkler.
Bag brødene på en varm, tør pande ca. 2 min. på hver side.
Prøv også: Pull apart-krydderurtebrød