Opskrifter

Scones med kærnemælk

Torsdag, 6. juli 2017af Kristina Marckmann
Scones er små brød, der er perfekte til en kop te eller kaffe. Serveres med smør og marmelade.

Ingredienser til scones med kærnemælk

50 g smør
1 nip salt
25 g flormelis
225 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl kærnemælk
1 æg

Alternativ til scones med kærnemælk: Sesamboller

Fremgangsmåde til scones med kærnemælk

Kom smør, salt, flormelis, mel og bagepulver i en foodprocessor og kør det til en smuldret dej. Hæld dejen over i en stor skål. Pisk kærnemælk og æg sammen i en anden skål. Lav en stor fordybning i midten af smuldredejen og hæld kærnemælksblandingen i. Rør, til dejen hænger sammen. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt, så dejen bliver ensartet og fast. Tilsæt evt. lidt mere mel. Rul dejen ud, til den er 4-5 cm tyk. Udstik scones med et glas eller en udstikker. Tænd ovnen på 200°. Sæt sconesene på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 12-15 min., til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist. Servér dem med smør og marmelade.