Opskrifter

Citronkoteletter og sommerkål

Lørdag, 15. juni 2013af Redaktion
Spice koteletterne op med citron - lækkert kød til grillen

Ingredienser til citronkoteletter og sommerkål

(4 pers.)

4 svinekoteletter eller nakkekoteletter
2 spsk. olivenolie
1 usprøjtet citron
4 timiankviste
Salt og peber

Sommerkål
1 sommerkål eller spidskål
1 spsk. groft salt
½ bdt. bredbladet persille
1 fennikel
3 kviste dild
2 dl cremefraiche
Salt og peber

Tilbehør
Nye kartofler eller groft brød

Fremgangsmåde

Kålen kan tilberedes i god tid. Snit den fint og gnid den med groft salt. Lad den trække 20 min. og skyl den. Snit fenniklen i tynde flager og pil bladene af persillen. Bland persille, kål, fennikel og dild i en skål. Rør cremefraichen med lidt citronsaft, salt og peber og vend kålen i. Tvist den evt. med lidt sukker. Stil kålen koldt. Marinér koteletterne med groft salt og citronsaft i 20 min. Riv citronen, bland skallen med timianblade og lidt olivenolie, smør krydderolien på koteletterne og steg dem 5 min. på hver side på grillen. Servér med sommerkålen til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Grillmad: Lammekebab med flødbrød
Grillmad: Rødfisk med harissa og citroncouscous


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)