Fladfiskeburger

En burger kan være andet end den traditionelle med hakket oksekød - prøv denne lækre fladfiskeburger
Af
af Kristina Marckmann, foto: Carina Krüger

Opskrift på fladfiskeburger

Burgerboller
(12 stk.)
5 dl vand
20 g gær
775 g hvedemel
2 tsk. salt
2 spsk. sesamfrø (sorte el. hvide)
Æg til pensling

Sådan laver du burgerbollerne

Rør vand og gær sammen, tilsæt mel og salt og ælt dejen godt sammen. Dæk dejen til og lad den hæve et køligt sted i 10-12 timer. Form dejen til boller, læg dem på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 60 min. Pensl bollerne med æg, drys med sesamfrø og bag dem ved 225° i 20 min.

Fladfiskeburger
(4 stk.)
4 fladfiskefileter
1 æg
1 tsk. salt
½ tsk. peber
1 dl rasp
Olie til stegning
1 dl cremefraiche
2 tsk. dijonsennep
1 tsk. farin
1 spsk. klippet dild
4 burgerboller
4 salatblade
3 tomater i skiver

Sådan laver du fladfiskeburgeren

Vend fileterne i sammenpisket æg og derefter i rasp blandet med salt og peber.

Steg fiskefileterne i olie 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.

Rør cremefraiche med sennep, farin og dild og smag til med salt og peber.

Lun bollerne, halvér dem og fyld dem med salatblade, tomatskiver, en fiskefilet og dilddressing.

TIP!
En burger kan være meget mere end den traditionelle luftfyldte købebolle lagt sammen med bøf af hakket oksekød. Start med en god hjemmebagt bolle og lad fantasien bestemme fyldet.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.