Koteletter i fad med peberfrugt og paprika

Koteletter i fad er en klassisk middagsret, som altid smager godt og som er nem at tilberede. Denne version er spækket med dejlige grøntsager.
Af
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Koteletter i fad med peberfrugt og paprika
40 min
4 personer
Koteletter i fad
4 svinekoteletter (ca. 1½ cm tykke med fedtkant uden ben)
Salt og peber
500 g champignoner
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 hakket løg
1 spsk. sød paprika
25 g smør
20 g hvedemel
2 dl bouillon
1 dl fløde
1 lille dåse tomatkoncentrat

Fremgangsmåde

  1. Start med at drysse dine koteletter med salt og peber.
  2. Brun herefter dine koteletter på en pande.
  3. Rens alle champignonerne og skær dem i skiver. Rens peberfrugter og skær dem i skiver og ordn løget efterfølgende.
  4. Steg det hele i smør og drys med mel blandet med paprika og spæd med bouillon, så det jævner.
  5. Rund af med fløde og tomatkoncentrat og smag til.
  6. Hæld sovsen over koteletterne, stil det hele i ovnen ved 180° i 20 min. og server med ris eller kartoffelmos og grøn salat.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.