Smørmøre tværribs af okse
Opskrift på smørmøre tværribs af okse
(4 pers.)
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 cm frisk ingefær
2 spsk. sukker
1 spsk. soja
Olie til stegning
4-8 kødfulde tværrebsben
½ l bouillon
2 hjertesalat
1 skalotteløg
Evt. ½ rød, frisk chili
1 lille bundt mynteblade
1 citron
Salt og peber
1 spsk. olivenolie eller sesamolie
Tilbehør:
Kogt basmatiris
Populære madopskrifter på familiejournal.dk
Baileys-is Karrysuppe med kylling KopkagerSådan laver du smørmøre tværribs af okse
Rens og skræl løg, hvidløg og ingefær. Kom det i en hakker med sukker og soja og purér til en ensartet masse. Kom olie på panden og brun tværrebenene på alle sider ved høj varme. Tag kødet af panden og kom puréen i panden. Steg 1 min. ved høj varme, skru ned og kom tværreb og bouillon ved, så kødet er helt dækket.
Lad det simre ved laveste blus i tre timer eller brug en trykkoger og kog ved højtryk i 45 min. Tag kødet op og kog sovsen ind, til den bliver tyk. Smag den til.
Skyl salatbladene og pluk dem i stykker. Pil og hak skalotteløget. Rens chilien og skær den i tynde ringe. Pluk myntebladene af stilkene. Bland citronsaft og lidt af skallen med salt, peber og olie. Kom salatblade, skalotteløg, chili og mynteblade i dressingen og servér salaten til kødet sammen med kogte ris.
Du kan også lave: Pulled kylling med linsesalat og mynte