Stegte skinkeschnitzeler med krydret salat og dressing
Her får du en simpel og nem opskrift på stegte skinkeschnitzler med en asiatisk inspireret grønt salat vendt i en krydret dressing.
Af
af Helle Brønnum Carlsen

25 min
4 personer
Skinkeschnitzler
4 skinkeschnitzler
Salt og peber
1 agurk
2 æbler
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
½ rød chili
Dressing
Saften af 1 citron
1 spsk. sukker
1 tsk. thaifiskesovs
2 spsk. jordnøddeolie
Salt og peber
Krydderurter som basilikum og koriander
Tilbehør
Brød el. ris
Fremgangsmåde
- Skræl gulerødder, rens peberfrugt og chili og udkern æblerne.
- Skær æbler, gulerødder, agurk og peberfrugt i tynde stænger
- Bland alle ingredienser til dressingen sammen.
- Bland æbler, gulerødder, agurk og peberfrugt med dressingen. Smag til med finthakket chili og pynt med hakkede krydderurter.
- Drys schnitzlerne med salt og peber og steg dem i lidt jordnøddeolie på en varm pande ca. 2½ min. på hver side.
- Server med brød eller ris.

Hovedretter
Panerede skinkeschnitzler med nudler

Hovedretter