Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
En af dansktopmusikkens mest populære stjerner, Johnny Hansen fra Kandis, er ikke i tvivl, hvis man spørger ham, hvem det største, danske sangtalent er akkurat nu: Han hedder Michael Korup Sørensen, er 42 år og bor i Hjordkær, Sønderjylland.
– Jeg har fulgt Michael i årevis, da han og jeg optræder de samme steder. Og jeg har flere gange hyret ham til at optræde til privatfester. Senest til min 50-års fødselsdag, hvor han spillede med sin duo, Sju-bi-duo. Søren Bundgaard var blandt gæsterne til festen, og han og jeg måtte simpelthen dreje hovedet en ekstra gang, når Michael for eksempel sang et Eagles-nummer, for at være sikre på, at det nu var ham, der sang, og ikke en cd, der kørte, siger Johnny.
– Og Michael har ikke kun ét skud i bøssen. Han har lært sin metier på den hårde måde i forsamlingshusene og i idrætshallerne, ligesom vi har i Kandis. Hvis nogen fortjener en solokarriere, er det ham, siger Johnny om kollegaen, der for tiden spiller i to sammenhænge: det seks mand store danseband Top Seven og førnævnte duo.
– Ikke mindst Top Seven, hvor Michael er forgrundsfigur, kører et helt fantastisk koncept med tyroler- og ølfest. Det skal bare opleves, tilføjer Johnny Hansen.
Kirsten Siggaard er mentor for duoen Stine & Martin. Mød dem her.
– Jeg er så småt begyndt at lave eget materiale, men det med teksterne har jeg haft lidt svært ved at få hul på. Så jeg har spurgt Johnny til råds, og han har blandt andet anbefalet mig at tale med Lonnie Kjer, der skriver en hel del tekster til Kandis, fortæller Michael, og Johnny tager over:
– Lonnie tilhører en ny generation af sangskrivere, der fører dansktoppens sproglige univers ”up to date” og giver sangene lidt mere kant. Det har hun gjort for os, og det kan hun også gøre for Michael.
Michael er gift med Rikke, der er pædagogmedhjælper, og sammen har de døtrene Clara og Sofia på 5 og 8 år.
Mød Klaus Strand-Holm og hans muntre mentee, Anne Mette Rix.
– Jeg har spillet i bands, siden jeg var teenager, og jeg elsker det. Men indimellem kan jeg godt drømme om at have mere tid sammen med familien. Og hvis jeg var kendt for mine egne sange, og det var dem, publikum kom for at høre, behøvede jeg ikke altid underholde i syv timer ad gangen, filosoferer han.
– Johnny kender mig som sanger og musiker og ved, hvad jeg kan, så jeg er stolt og beæret over, at han vil hjælpe mig på vej.
Og det vil Johnny hellere end gerne:
– Michael ved, at musikerlivet ikke kun handler om champagne og rød løber, som nogle tror. Han har den rigtige ballast, og jeg kan ikke lære ham noget, når det handler om at køre landet tyndt. Men jeg kan hjælpe ham i forhold til pladeselskaber og promovering. På den måde kender jeg jo musikbranchen bedre. Og så kan jeg bidrage med mine egne erfaringer, når Michael bliver berømt landet over. For det bliver han, siger Johnny Hansen.
Se, hvordan Birthe Kjær bakker op om sin korpige Britt Larsen i rollen som mentor.