Klassisk risalamande med kirsebærsovs

Her får du opskriften på risalamande til juleaften. Og selvfølgelig får du også opskriften på den gode hjemmelavede kirsebærsovs med kirsebærvin.
Af
Af: Kristina Marckmann
Risalamande med kirsebærsovs og mandler på toppen
Foto: Carina Krüger
Annonce
1 t
6 personer
Det skal du bruge til risalamande
½ dl vand
90 g grødris
1 vaniljestang
8 dl sødmælk
2 spsk. sukker
75 g hakkede smuttede mandler (husk en hel smuttet mandel)
3 dl piskefløde
Det skal du bruge til kirsebærsovs
300 g kirsebær
100 g sukker
½ vaniljestang
1½ dl vand
1 spsk. majsstivelse
½ dl kirsebærvin

Fremgangsmåde:

Risengrød

  1. Kog vandet op i en tykbundet gryde, tilsæt risene og lad dem koge under låg i 2 min.
  2. Flæk vaniljestangen og tilsæt den sammen med mælken.
  3. Kog mælken op under omrøring, læg låg på og lad grøden småkoge ved svag varme i 30 min., rør et par gange under kogningen.
  4. Rør sukkeret i og lad grøden afkøle helt.

Risalamande

  1. Fjern vaniljestangen.
  2. Hak mandlerne og rør dem i grøden.
  3. Pisk fløden til skum og vend den forsigtigt i.

Kirsebærsovs

  1. Halvér kirsebærrene, fjern stenene og kog sukker, den flækkede vaniljestang og vand, til sukkeret er opløst.
  2. Rør kirsebærrene i sukkerlagen, giv det et opkog og jævn med majsstivelse rørt ud i lidt vand.
  3. Rør kirsebærvinen i, lun sovsen og servér den til den kolde risalamande.

En alternativ dessert til juleaften? Prøv denne hvide julekage

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.