Opskrifter

Trifli med citrus

Fredag, 7. februar 2014af Redaktion
Lækker citrusdessert med grapefrugt, appelsiner og pomelo

Ingredienser til trifli med citrus

(4 pers.)

1 grapefrugt
3 appelsiner
½ pomelo

Creme
2 æggeblommer
2 tsk. mel
2 spsk. sukker
2 dl fløde 9%
1 tsk. vanilje
1 dl piskefløde
100 g makroner
½ dl cointreau

Fremgangsmåde til trifli med citrus

Skær skrællen af citrusfrugterne og skær dem i fileter. Pisk æggeblommerne med mel, sukker og fløde og lad det koge op under omrøring, til cremen tykner. Lad cremen afkøle og pisk fløden til skum. Vend vanilje og 3 skefulde flødeskum i cremen og gem resten af flødeskummet til pynt. Knus makronerne, fordel dem i 4 portionsglas og stænk med cointreau. Læg et lag citrusfileter over makronerne, herpå creme og igen et lag citrusfileter osv. Pynt med flødeskum og servér.

Opskrift: Kristina Marckmann


JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Bær sabayonne
Citronfromage med lakridsis




Vi elsker muffins!

Er du vild med muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver et overblik over nogle af de bedste opskrifter på muffins fra Familie Journal.


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop