Opskrifter

Kyllingesalat med krydrede figner

Mandag, 22. juni 2009af Redaktion
Super salat til skovturen

(4-6 pers.)

4 stykker kyllingebrystfilet
1 spsk. olivenolie
2 mozzarellakugler
4 skiver lufttørret skinke
50 g rucola el. tilsvarende


Krydrede figner
200 g sukker
3½ dl rødvin
1 dl balsamicoeddike
1 kanelstang
6 kardemommebælge
2 stjerneanis
2 cm frisk ingefær
4 citronskiver
8 friske figner



Begynd med fignerne, hvor alt undtagen selve fignerne kommes i en gryde og koges sammen. Lad det simre i 10 min. Tilsæt så fignerne, kog i 3 min. og tag fignerne op. Lad lagen koge uden låg, så den reducerer til ca. 3 dl. Kom figner i halve på glas og hæld lagen over. Stil på køl og tag glasset med særskilt, hvis du skal langt med frokosten. Steg så kyllingefilet i ovn med salt, peber og olie over. Vend kylling i skiver med stykker af ost, skinke i mindre stykker og de krydrede figner, hvis lage bruges som dressing.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv flere retter, der nemt kan transporteres...
Pissaladiere
Nem pate med pistacienødder
Verdens bedste picnicsandwich
Minihotdogs