Opskrifter

Svampemøde

Lørdag, 8. september 2012af Redaktion
Svampe og efterår hører sammen! Prøv en skøn forret med kantareller og kejserhatte

(4 pers. - forret)

2 tykke skiver rugbrød
2 aflange rødbeder
150 g kantareller
150 g kejserhatte
20 g smør
1 æble
2 spsk. æbleeddike
Kviste af frisk timian

Krydderurtesovs
1 pasteuriseret æggeblomme
3 spsk. hvidvin
100 g smeltet smør
2-3 spsk. urter, f.eks. dild, skovsyre, persille
Salt og peber
Lidt revet peberrod

Smuldr rugbrødet og rist det tørt i ovnen ved 120° i 20 min. Kog 1½ af rødbederne hele med skræl på, til de er møre, ca. 30 min. Den sidste, halve rødbede skrælles og høvles i tynde skriver, der marineres i æbleeddike med salt og peber. Rist svampene i smørret og drys med salt og peber. Skær æblet i små stykker. Pisk æggeblomme og hvidvin op og tilsæt smeltet smør lidt ad gangen. Hold sovsen lun og tilsæt krydderurterne. Fjern skindet på rødbederne og skær dem i halve på langs og evt. på tværs. Anret med rugbrødet som bund og læg rødbederne på. Hæld lidt urtesovs på tallerknen og pynt med stegte svampe og flager af rødbede. Drys med lange timiankviste og æblestykker samt lidt høvlet peberrod.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Nu er det svampesæson...


Pizza med blandede
svampe

Svampekarry med
ærter

Lammemørbrad med
kantareller

Marinerede kejser-
hatte med friske
hasselnødder

Kantareltærte











Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop