Opskrifter

Lukket pizza med spinat

Søndag, 8. marts 2015af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Pizza bliver man aldrig træt af, og den kan varieres, så der er noget for enhver smag - her en god opskrift på en lukket pizza med dampet spinat

Opskrift på lukket pizza med spinat

(2-3 pers.)

Pizzadej
15 g gær
2½ dl vand
250-300 g stærkt bagemel (evt. italiensk 00-mel)
150 g durummel
1 tsk. olivenolie
1 tsk. salt

Sådan laver du pizzadej

Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Nem aftensmad på 15-20 minutter Chokolade-nøddekage 15 lækre opskrifter med svinemørbrad

Rør gæren ud i vand og lad det stå i 5 min. Kom melet i en skål, lav en fordybning i midten og hæld gæren heri sammen med olien og saltet. Rør og ælt 8-10 min., til dejen er glat. Lad den hæve 1 time tildækket.

Tomatsovs
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
½ dåse hakkede tomater
1 tsk. sukker
1 tsk. balsamicoeddike
Salt og peber

Sådan laver du tomatsovs

Pil og hak løg og hvidløg. Steg det i olie og tilsæt tomater, sukker og eddike. Lad det småkoge i 10 min. og smag sovsen til med salt og peber.

Fyld
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
300 g hel, dampet spinat (evt. frost)
Salt og peber
1 portion tomatsovs
1 mozzarella

Sådan laver du fyldet

Pil og hak hvidløgene, steg dem i olie og tilsæt spinaten. Dræn og smag til med salt og peber. Del pizzadejen i 2 eller 3 boller, rul ud og smør tomatsovs på halvdelen af hver cirkel. Læg spinaten over og læg mozzarellaskiver øverst. Fold dejen over og tryk kanten sammen. Bag pizzaerne ved 225º i 25 min.

Tip:
Gør det til en tradition i familien og lav en stor portion pizzadej, så hver især kan designe sin egen pizza.