Citrussalat med kanel
Ingredienser til citrussalat med kanel
(4 pers.)
1 pomelo
1 rød grape
3 appelsiner
1 granatæble
1 tsk. kanel
1 l god vaniljeis
Frisk mynte
2 spsk.
blomsterhonning
Fremgangsmåde til citrussalat med kanel
Skær pomelo, grape og appelsiner i filéter (se tippet nedenfor) og klem saften fra i en skål. Bank granatæblet mod bordet hele vejen rundt, bræk det i stykker og pil kernerne ud.
Rør citrussaften med kanel og honning og hæld den over citrusfiléterne. Anret salaten på et fad drysset med granatæblekerner og hakkede mynteblade og servér med en god vaniljeis.
Nemme filéter
Når man skal lave filéter af citrusfrugter, gøres det nemmest ved at skære top og bund af frugten. Herefter skrælles skallen og den hvide inderskal af i lodrette strimler med en skarp kniv. Tag appelsinen op i hånden og skær med en skarp kniv ned mellem hinde og frugtkød på hver side af kødet, så filéten slipper. Gentag det hele vejen rundt.
Opskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Bær sabayon
Orangeflødeboller
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook. Se mere her