Opskrifter

Det store kagebord: 3 kageopskrifter

Fredag, 5. november 2021Af Linn Grubbström. Foto: Martin Tanggaard.Foto: Martin Tanggaard.
Venter du mange kagesultne gæster? Vælg selv, om du vil forkæle dem med en lækker brownie, sprøde småkager eller en mandelkage spækket med hindbær.
Det store kagebord

Brownie med kokostopping

20 personer

  • 150 g smør
  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. salt
  • 45 g rent kakaopulver
  • 180 g hvedemel

Kokostopping:

  • 175 g kokosmel
  • 1¼ dl lys sirup
  • 125 g sukker
  • 75 g smør
  • 1¼ dl piskefløde

Prøv også: Sundere romkugler med banan og dadler

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200°. Smelt smørret i en lille gryde ved lav varme. Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt med en elpisker, og vend smørret i blandingen. Bland salt, kakao og mel, og pisk det sammen med de øvrige ingredienser. Hæld dejen i en smurt springform eller et ovnfast fad, ca. 20 x 30 cm i diameter. Bag kagen i ca. 15 minutter.

Kokostopping: Varm alle ingredienserne op i en gryde. Rør rundt, så det smelter sammen. Lad indholdet simre i 5 minutter. Fordel kokosblandingen over chokoladekagen, når den har været i ovnen i 15 minutter. Bag i yderligere 10 minutter, eller til toppen er let gylden. Køl af inden servering.

Prøv også: Æblegalette med kanelsukker

Mandelkage med hindbær

12 personer

  • 100 g smør
  • 85 g sukker
  • 2 æg
  • 1 cm frisk ingefær
  • 4 spsk. honning
  • 100 g hvedemel
  • 2½ dl mandelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 125 g friske hindbær

Prøv også: Chokoladekage med kerner, frø og peanuts

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175°. Pisk smør og sukker luftigt. Tilsæt æggene 1 ad gangen, og pisk dejen sammen. Riv ingefær fint, og rør den i dejen. Vend honning, mel, mandelmel og bagepulver i dejen. Læg et bagepapir i en springform, ca. 24 cm i diameter, og fordel dejen i formen. Fordel hindbærrene på toppen af kagen. Bag kagen i ca. 30 minutter.

Tip: For ekstra sødme kan du vende grofthakket hvid chokolade i kagedejen. Det giver et dejligt modspil til hindbærrene.

Prøv også: Gåsebryst: Klassisk flødeskumskage

Lakridskager med lime

40 stk.

  • 175 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 100 g durummel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 spsk. lakridspulver
  • 1 usprøjtet limefrugt
  • 250 g sukker
  • 1 æg

Prøv også: Hjemmebag: 3 lækre kager med chokolade

Fremgangsmåde:

Smuldr smør, de 2 slags mel, bagepulver, lakridspulver og fint-revet limeskal sammen med fingrene. Bland sukker og æg i, og saml dejen uden at ælte for meget. Form dejen til en tyk pølse. Pak den ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 2 timer. Tænd ovnen på 200°. Skær dejen i ½ cm tykke skiver, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne i ovnen i ca. 8 minutter.

Prøv også: 3 smagfulde desserter med nougat