Opskrifter

Helligtrekongerskage

Lørdag, 3. januar 2015af Anne Skovgaard-Petersen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Galettes de rois kagen stammer fra Frankrig, hvor den spises d. 6. januar. Der var oprindelig en form for konkurrence i kagen, som blev bagt med en lille mønt, mandel eller figur, og den som fik figuren blev dagens konge til minde om de trehellige konger

Opskrift på Helligtrekongerskage

2 ruller butterdej a 275 g

Fyld:
125 g mandler
50 g blødt smør
100 g sukker
1½ æg

Til bagning:
Æg til pensling
2 spsk. sirup

Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Fransk æblekage og bagt æblekage med blåbær Nem gløgg Ostesuppe

Sådan bager du kagen

Fold butterdejen ud og lad den hvile, mens fyldet laves.

Fyld: Smut mandlerne og hak dem fint. Rør smør og sukker sammen. Tilsæt mandler og æg. Skær efter
tallerkner to runde bunde på henholdsvis 22 og 24 cm diameter. Læg den største bund på en plade med bagepapir og kom fyldet på indtil 2 cm fra kanten.

Pensl kanten med æg, inden den anden butterdejsplade lægges over. Fold kanten og tryk den godt sammen, så fyldet ikke løber ud. Tryk mønster i kanten med en gaffel. Skær et hul i midten, så dampen kan slippe ud. Tegn med en spids kniv tynde striber til mønster. Bag først kagen i 10 min. ved 200° på nederste ovnrille. Flyt kagen op på mellemste rille og bag den 15 min. ved 175°. Tag kagen ud og pensl den med sirup, det bliver flydende, så snart det kommer på den varme kage. Sæt den i ovnen ca. 5 min., til den er gylden.

Servér kagen lun og nybagt.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.