Opskrifter

Helligtrekongerskage

Tirsdag, 4. januar 2011af Redaktion
Lækker kage der stammer fra Frankrig

400 g butterdej

Fyld
125 g fintmalede mandler
2 spsk. mel
100 g sukker
2 æg
1 dl mælk
Æg til pensling
2 spsk. sirup

Pak butterdejen ud og lad den tø op ½-1 time på køkkenbordet.
Fyld: Bland tingene i en tykbundet gryde og varm det op under stadig piskning, så æggene ikke sætter sig på grydens bund. Tag gryden fra varmen, når cremen begynder at tykne. Afkøl cremen lidt, ellers smelter butterdejen og bliver svær at arbejde med.
Fold butterdejen ud og skær den til i to runde plader på 24 cm i diameter. Læg den ene bund på bageplade med bagepapir og kom fyldet på, men ikke helt ud til kanten. Pensl kanten med æg, inden den anden butterdejsplade lægges over og trykkes mod bunden med en gaffel i kanten. Skær et hul i midten, så dampen kan slippe ud. Tegn med en spids kniv tynde striber til mønster. Bag først kagen 10 min. ved 200° på nederste ovnrille. Flyt kagen op på mellemste rille og bag den 15 min. ved 175°. Tag kagen ud og pensl den med sirup, det bliver flydende, så snart det kommer på den varme kage. Sæt den i ovnen ca. 5 min., til den er gylden.
Server kagen lun og nybagt gerne med lidt frisk frugt til.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Italiensk nøddekage
Chokolade-trøffelkage
Bagt havre-kokos-æblekage



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)