Opskrifter
Julet marcipanroulade med sødt fyld af dadler
Torsdag, 8. december 2011Opdateret I gåraf Kristina Marckmann
Denne lækre marcipanroulade er et skønt twist til den klassiske julekonfekt. Rouladen er fyldt med dejlige dadler og overtrukket med chokolade.

15 min
1 stk
Daddelroulade
450 g tørrede dadler
3 spsk. kakao
400 g marcipan
100 g mørk chokolade
20 g hvid chokolade
Fremgangsmåde
- Udsten dadlerne og bland dem med kakao.
- Kør blandingen i en foodprocessor til en jævn masse.
- Rul marcipanen ud til en firkant på et stykke bagepapir i ca. 2 mm tykkelse.
- Smør daddelmassen ud over marcipanen og rul den sammen som en roulade.
- Smelt den mørke chokolade, overtræk rouladen og stil den køligt, til chokoladen har sat sig.
- Hak den hvide chokolade, kom den i en lille frysepose og bind knude på.
- Kom posen i varmt vand, til chokoladen er smeltet, tør posen godt af, klip et lille hul og dekorer rouladen med et tilfældigt mønster.

Dessert & Kage
Kringle med marcipan og tranebær

Dessert & Kage
Sundere romkugler med banan og dadler