Opskrifter

Julies suveræne jordbærmazarin

Mandag, 22. juli 2013af Redaktionen
Uhm! Skøn mazarinkage med jordbær - lige til den søde tand!

Ingredienser til jordbærmazarin

(2-4 pers.)

Tærte
70 g smør
70 g mel

Mazarinmasse
120 g ren, rå marcipan
70 g sukker
50 g blødt smør
Ca. 1½ æg

Vaniljecreme
1¼ dl mælk
½ spsk. majsstivelse
1 spsk. sukker
¼ vaniljestang
1 æggeblomme
1 dl piskefløde

Pynt
250 g friske jordbær


Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her


Fremgangsmåde til jordbærmazarin

Bland mel og flormelis med smørret og saml det til en mørdej. Stil den på køl ca. 30 min. Bland marcipan og sukker og ælt det til en ensartet masse. Tilsæt smørret lidt ad gangen og rør ægget i. Rul mørdejen ud, kom den i portionstærteforme og kom mazarinmassen i.

Bag tærterne ved 200º i 25 min. Hak chokoladen fint og fordel den på de varme, nybagte tærter. Smør chokoladen ud, når den er smeltet. Pisk ingredienserne, undtagen fløden, til kagecremen sammen i en gryde og varm den op. Lad den koge 2 min. Køl cremen af og vend den med flødeskum. Anret kagerne med creme og halve jordbær.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Flere søde jordbær


Jordbær-marengs-
roulade

Jordbærcrumble

Jordbærgrød

Jordbærkage med
lemoncurd

Jordbærmakroner











Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)