Ingredienser til roulade
(12-14 skiver)
3 æg
125 g sukker
45 g hvedemel
50 g kartoffelmel
2 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
Fyld
2½ dl cremefraiche 38%
1½-2 spsk. sukker
1 dåse mandariner,
175 g frugt
Fremgangsmåde til roulade
Pisk æg og sukker hvidt og luftigt. Bland alle de tørre ingredienser og sigt dem i æggemassen, vend forsigtigt til en jævn dej. Fordel dejen i en beklædt bradepande på 30 x 40 cm. Bag kagen midt i ovnen i ca. 5 min. ved 220º. Drys lidt sukker over et stykke bagepapir og vend kagen ud på det. Lad den køle af under bradepanden. Fyld: Pisk cremefraichen luftig, pisk sukkeret og de afdryppede mandariner i. Fordel fyldet på kagen og rul den sammen fra den lange side. Sæt den i køleskabet og skær den i skiver lige inden serveringen.
Tip: Du kan evt. lave en lidt større portion fyld og servere det til rouladen.
Vi elsker muffins!
Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter på muffins fra Familie Journal.Se vores muffins her
Find flere opskrifter her...
Drømmeroulade
Jordbærroulade
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)