Opskrifter

Lakseroulade med spinat

Torsdag, 9. april 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Lav en lækker lakseroulade med spinat og servér den i skiver på en salatbund som forret eller frokostret

Opskrift på lakseroulade med spinat

(8 pers.)
450 g spinat (fra frost)
15 g smør
4 æg
½ tsk. muskatnød
1 tsk. salt
1 knsp. peber

Det skal du bruge til lakseroulade med spinat

Fyld:
200 g røget laks
150 g flødeost
1 dl cremefraiche
2 spsk. dild
Salt og peber

Mangler du et alternativ til lakseroulade med spinat til forret? Prøv denne tunmousse

Sådan laver du lakseroulade med spinat

Pres spinaten fri for væde og blend den med smeltet smør, æggeblommer og krydderier.

Pisk hviderne stive og vend dem i spinaten. Smør blandingen ud på et stykke bagepapir i en firkant på 25 x 30 cm, bag den ved 200° i 10 min. og lad den afkøle under et fugtigt klæde.

Hak laksen og rør den med flødeost, cremefraiche og dild og smag til med salt og peber.

Fordel lakseblandingen over spinatbunden, rul den sammen som en roulade og stil den på køl i mindst et par timer.

Lækre hapsere til nytår
null