Opskrifter

Pasta med caviar og pocheret trøffelæg

Søndag, 30. december 2012af Redaktion
2 delikate forretter til nytårsaften

Ingredienser til pasta med caviar

(6 pers.)

150 g tørret spaghettini eller trenette pasta
1 usprøjtet citron
1 tsk. salt
30 g smør
15 g sort caviar (eller Cavi. Art)

Sådan gør du
Skær citronskallen i tynde strimler, gnid dem med salt og lad dem trække nogle timer. Steg citronskallerne i smør ved lav varme. Kog pastaen, til den er bidefast. Hæld vandet fra (gem lidt) og kom pastaen i det smeltede citronsmør. Vend rundt, kom evt. lidt kogevand ved og pynt med caviar.


Ingredienser til pocheret trøffelæg

(6 pers.)

6 æg
1 lille, sort, frisk, trøffel eller et glas syltede trøfler
6 frisésalatblade
40 g smør
1 spsk. mild balsamico­eddike
Salt og peber

Tilbehør
Ristet brød

Sådan gør du
Hvis du får fingre i en frisk trøffel, skal den ligge i et sylteglas nogle dage på køl sammen med æggene, så får de smag af trøflen gennem skallen. Hvis du ikke kan få friske trøfler, kan du sagtens lave noget lækkert med syltede trøfler. Kom smør i en pande og smelt det ved lav varme. Kom skiver eller små stk. hakket trøffel i smørret og syd det ved lav varme i 5 min. Kom balsamicoeddike ved og lad det koge næsten ind. Bring en gryde med 2 l vand, 1 tsk. salt og 1 tsk. eddike i kog, lav en tornado, når vandet koger. Slå æggene ud i en kop, et ad gangen, list dem ned i vandet og lad dem koge i 3 min. Tag æggene op og portionsanret dem på frisésalat og hæld trøflerne over. Server straks med ristet brød.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere retter til nytårsmiddagen...


Jomfruhummer
med basilikum

Krondyrmedaljon-
er med basilikum

Lakserullesteg med
salat og ristede kar-
tofler

Champagnesylla-
bub

Kransekage med
nougat













Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)