Opskrifter

Ristede løg og agurkesurt

Onsdag, 1. maj 2013af Redaktion
Skal du have hjemmelavede hotdogs? Så giv dig også i kast med disse opskrifter på ristede løg og agurkesurt

Ingredienser til ristede løg

2 løg
½ l vindruekerneolie
½ tsk. salt

Fremgangsmåde

Pil løgene og skær dem i papirtynde skiver. Varm olien op til ca.130° og steg løgene gyldne i olie i små portioner ca. 4-5 min. Lad løgene dryppe af på et stk. køkkenrulle og drys med salt.



Ingredienser til agurkesurt

½ agurk
50 g gulerod
1 spsk. salt
1½ dl eddike
50 g sukker
½ usprøjtet citron

Fremgangsmåde

Skyl agurken og skær den i tynde skiver. Bland agurkeskiverne med saltet og lad dem trække i 20-30 min. Skræl gulerødderne og skær dem i strimler med en skrællekniv. Kog eddiken op med sukker, citronsaft og skal i tynde strimler. Hæld den varme eddikelage over gulerodsstrimlerne og lad den køle af. Pres væden fra agurkerne og kom dem i eddikelagen og lad dem trække mindst 30 min. før servering.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Lav lækre hotdogs...
Pølser med citron og timian
Pølsebrød
Ketchup og sennep


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)