Slikasparges med nem hollandaisesauce
Fremgangsmåde til slikasparges
Regn med 3-5 stk. hvide asparges pr. pers. Skræl aspargesene med kartoffelskræller fra hovedet og nedefter. Bøj aspargesen en smule, så du kan se, om der er rester af skræl. Skær det nederste træede fra. Kom aspargesene i en gryde med lidt letsaltet, kogende vand og kog dem 5-6 min., jo friskere asparges jo kortere kogetid. Tag dem op med en hulske og servér dem dampende varme. Det klassiske tilbehør er smør, der er rørt blødt, men hollandaisesauce smager også fantastisk til.
Ingredienser til nem hollandaisesauce
(4 pers.)
125 g smør
4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
½ dl aspargesvand
1-2 spsk. citronsaft
Salt og peber
Fremgangsmåde
Skær smørret i skiver og læg dem i en tykbundet gryde sammen med de øvrige ingredienser. Varm op under konstant piskning ved jævn varme, til saucen er tyk og lækker. Tag gryden fra varmen, smag den til med salt, peber og citron.
Tip: Hvis saucen viser tendens til at skille, kan den reddes med nogle dråber koldt vand og kraftig piskning.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Grillet asparges med agurkeskum
Hvide asparges med vinaigrette, æg og kartofler
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)