Tunmousse med frisk grapefrugt

Farverne og det syrlige fra grapefrugten gør noget godt for frokostbordet. Så kan vi godt spise en portion mere. Retten kan laves dagen inden.
Af
af Redaktion
Tunmousse med frisk grapefrugt
8 t og 45 min
6 personer

(6-8 pers.). Retten skal sætte sig mindst 2 timer og helst til næste dag.

Det skal du bruge til tunmousse:

2 ds. tun i olie
3 blade husblas
1 stk. porre på 10-15 cm
2-3 spsk. tomatketchup
1-1½ tsk. karry
¼ l piskefløde
½ dl cremefraiche
2 pasteuriserede æggehvider
1-2 tsk. citronsaft
Kværnet peber

Prøv også: Fedtfattig tunmousse

Til servering
Salat
2 røde grapefrugter

Sådan laver du tunmousse

Hæld væden fra tunen og læg husblassen i blød i koldt vand.

Snit porren i meget tynde skiver.

Læg tunen i en skål og findel den med en gaffel.

Tilsæt porre, ketchup og karry.

Pisk fløde og æggehvider stive hver for sig og vend det i tunen sammen med cremefraiche.

Tryk væden af husblassen og smelt den med citronsaft i vandbad eller mikroovn.

Vend den smeltede husblas i tunen og smag til med peber, ketchup, karry, salt og peber.

Kom blandingen i en form, ca. 1 l, og stil den i køleskab til næste dag.

Skær skrællen af grapefrugterne og skær dem i både uden hinder.

Vend moussen ud på et fad med små salatblade og grapefrugt.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere opskrifter her...
Kryddersild i karrysauce
Kyllingesalat med bagte rodurter og chips
Røget culotte med spinatfad

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.