Opskrifter

Kyllingefarsbrød med hvidløgskartofler

Torsdag, 27. maj 2010af Redaktion
Velsmagende middag med gode krydderier

(3 pers.)
20 min. + 35 min. i ovnen

500 g hakket kyllingekød
1 æg
60 g rasp
1 stor, revet gulerod
1 finthakket løg
1 finthakket, rød chili
1 tsk. salt
½ tsk. peber
650 g små kartofler
30 g smeltet smør
2 fed hvidløg
½ dl hakket persille
1 tsk. flagesalt
Friskkværnet peber

Rør kyllingekødet med æg, rasp, gulerod, løg, chili, salt og peber til en jævn fars. Vask kartoflerne, halver dem og vend dem i smørret. Pres hvidløgsfeddene over kartoflerne og bland persillen i. Hæld kartoflerne i et ovnfast fad og drys med salt og peber. Steg kartoflerne i ovnen ved 200° i 35 min. Form farsen til et brød i et ovnfast fad, bag det sammen med kartoflerne i 30 min. og server med grøn salat.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Mere med kylling...
Kylling i karryrisotto
Kylling Kiev
Kylling i appelsinsovs