Spaghetti med kødboller

Spaghetti med kødboller er en klassiker, som de fleste kan lide. Smagen af basilikum, parmesan og en god tomatsovs tryller dig næsten til det varme Italien. Lige hvad vi trænger til her i vinterkulden.
Af
af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger
Spaghetti med kødboller og tomatsovs
(4 pers.)

Det skal du bruge til spaghetti med kødboller:

500 g hakket svinekød 50 g hvedemel 1 æg 2 dl danskvand 2 spsk. revet parmesan 1 fed revet hvidløg 2 tsk. frisk oregano 1½ tsk. salt 1 knsp. peber Tomatsauce: 1 hakket løg 1 fed hvidløg 1 spsk. olie 1 ds. hakkede tomater 2 spsk. tomatpuré 1½ dl vand 10-15 friske basilikumblade 2 tsk. salt 1 knsp. peber 500 g spaghetti Prøv også: Spaghetti med kødboller a la Lady og Vagabonden

Sådan laver du spaghetti med kødboller

Rør kødet med mel, æg, danskvand, parmesan, hvidløg, oregano, salt og peber til en jævn fars. Form små kødboller af farsen og steg dem i lidt olie ved middelhøj varme i et par min. på hver side. Svits løg og hvidløg i olie. Tilsæt tomater, tomatpuré, vand, hakket basilikum, salt og peber. Lad tomatsaucen koge under låg i 10 min. Kog spaghettien i letsaltet vand i 10 min. og vend den i tomatsovsen. Servér spaghettien med kødbollerne på toppen drysset med friske basilikumblade og revet parmesan. Prøv også: Pizza med kødsovs

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.