Smagfuld valnøddebrød med lakrids og mørk øl
Dette valnøddebrød når nye højder med sin smag af lakrids! Det giver brødet et ekstra pift. Valnøddebrødet er desuden lavet på mørk øl, skyr og hvedemel. Velbekomme!
Af
af Anne Skovgaard-Petersen Foto: Carina Krüger

2 t og 50 min
1 stk
Valnøddebrød med lakrids
2½ dl varmt vand
1¾ dl mørk øl
1 dl skyr el. ylette
25 g gær
1½ tsk. salt
1 spsk. honning
75 g hakkede valnødder
2 spsk. nøddeolie el. rapsolie
150 g groft rugmel
4-5 tsk. lakridsrodspulver (Urtekram findes i bl.a. SuperBrugsen)
Ca. 350 g hvedemel, gerne stenmalet
Fremgangsmåde
OBS: Dette brød får en hævetid på i alt 10 timer, inden det kan bages.
- Bland vand, øl, ylette/skyr og gær og rør det glat.
- Tilsæt salt, honning, olie, lakridsrodspulver, valnødder, rugmel og hvedemel lidt ad gangen, til dejen er let klistret.
- Lad dejen hæve tildækket 6-8 timer lidt køligt og tildækket.
- Form dejen til ét stort, rundt brød og læg det på en plade med bagepapir. Efterhæver ca. 2 timer.
- Rids brødet og bag det på nederste rille ved 200° ca. 40 min. Lad det køle af på en rist.

Hovedretter
Brug madresterne: Andesandwich med valnøddemayonnaise

Forretter & Tilbehør