Opskrifter

Citrusmarinerede gulerødder

Fredag, 21. januar 2011af Redaktion
Friske og dejlige gulerødder, der passer til det meste danske og orientalske mad

(4 pers.)
250 g små gulerødder
2 skalotteløg
1 økologisk appelsin
1 økologisk citron
3 spsk. olivenolie
1 spsk. lys balsamicoeddike
Salt, citronpeber

Skræl gulerødderne og kog dem lige præcis møre i letsaltet vand. Pil og hak løgene fint. Riv skallen af appelsin og citron og pres appelsinsaften. Bland løg med citrusskal, appelsinsaft, olivenolie og balsamico. Smag til med salt og peber. Hæld marinaden over de varme gulerødder og lad dem trække mindst 30 min.
Gulerødderne kan holde sig i en plastboks i køleskab 4-5 dage så lav hellere dobbelt portion.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Krydrede ris med tranebær
Gulerødder med parmesan og honningdressing
Citronstegte rodfrugter med løg og oliven



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop