Nøddebarer med peanutbutter og banan

Fredag, 30. september 2022Af Cecilie Sofie Svensson. Foto: Stine Christiansen. Foto: Stine Christiansen. 
Gå på jagt i forrådskammeret, og brug nødder til at give dit bagværk sødme, fylde og godt med knas.

Opskrift på nøddebarer med peanutbutter og banan

8-10 pers.

Ingredienser:

  • 1 dl vindruekerneolie
  • 1½ dl flydende honning
  • 1 dl peanutbutter
  • 1 moden banan
  • 150 g mandler
  • 150 g hasselnødder
  • 100 g macadamianødder
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g kokosmel
  • 250 g grovvalsede havregryn
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. kanel
  • ¼ tsk. vaniljepulver
  • 200 g mørke chokolade-knapper

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 160°. Opvarm olie, honning og peanutbutter i en gryde, og rør, til massen er ensartet. Mos bananen med en gaffel, og rør den i blandingen i gryden.

Bland mandler, nødder, frø, kokosmel, havregryn, salt, kanel og vaniljepulver sammen i en skål. Hæld blandingen fra gryden over i skålen, og rør det hele godt sammen til en tyk masse.

Pres blandingen ned i en lille bradepande beklædt med bagepapir i et ca. 1 cm tykt lag.

Bag nøddemassen i ovnen i 30-35 minutter, til overfladen er gylden og sprød. Lad den køle af i 10 minutter.

Fordel chokoladeknapperne over den bagte nødde-masse. Chokoladen vil smelte langsomt, hvorefter den nemt kan smøres ud med en kniv.

Lad massen stå, indtil chokoladen er næsten fast, og skær den herefter ud i barer. Lad nøddebarerne køle helt af inden servering. Opbevar dem i en lufttæt beholder.