Rabarberis med syltede jordbær og vaniljefromage
Her får du opskriften på en lækker og kølig isdessert! Rabarberisen laves på rabarberkompot, og den syrlige is går perfekt til den søde fromage.
Af
af Helle Brønnum Carlsen

2 t og 10 min
6 personer
Rabarberkompot
½ l rabarberkompot
300 g jordbær
100 g sukker
3 blade husblas
2½ dl piskefløde
2 dl sødmælk
1 vaniljestang
70 g sukker
Fremgangsmåde
- Blend rabarberkompotten med ca. 50 g jordbær.
- Rør den på ismaskine, til den er cremet eller stil i fryseren og rør af og til. Frys videre.
- Pil resten af jordbærrene og dæk med sukker. Efter 2 timer er der trukket lage ud af jordbærrene.
- Denne lage koges op og lidt ind og hældes over jordbærrene igen.
- Til fromagen udblødes husblas i koldt vand.
- Sødmælk, sukker, og vaniljestang og -korn varmes op til kogepunktet, og husblas smeltes heri.
- Det tages af varmen, så det sætter sig. På køl tager det ca. 5 min.
- Fløden piskes til let skum, der vendes i den let gelerede (men ikke stivnede, så må den lunes over vandbad) mælkecreme.
- Kommes i forme og serveres med is og syltede jordbær.

Dessert & Kage
Lav din egen rabarberkompot på ingen tid

Morgenmad & Brunch