Opskrifter
Nem mulligatawny med kyllingebryst og rejer
Mandag, 27. december 2010Opdateret 31. martsaf Anne Skovgaard-Petersen
Mulligatawny er en skøn karrysuppe med kylling og masser af smag. Denne version er lidt mere forenklet, da der er brugt kyllingebryst i stedet for en hel kylling.

40 min
5 personer
Nem mulligatawny
500 g kyllingebryst u. ben
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olie
3 tsk. karry
1l god hønsebouillon
1 laurbærblad
3 kviste timian
1 syrligt æble
1 dl piskefløde
Salt og peber
Til servering
Rejer
Bønnespirer
Fremgangsmåde
- Pil og hak løg og hvidløg.
- Varm olien i en gryde, tilsæt løg, hvidløg og karry og svits et par min.
- Tag løgene op, læg kyllingen i gryden og lad den få lidt farve på hver side. Tag kyllingen op.
- Kog løg, bouillon, laurbær og timian op og lad det koge 10 min. Tilsæt kyllingen og kog 20 min. under låg.
- Tag kødet op og skær det i strimler.
- Fjern timian og laurbærblad.
- Varm suppen op igen, riv æblet groft ned i suppen og hæld fløden i.
- Tilsæt kyllingekødet og smag til med salt og peber.

Hovedretter
Græskarsuppe med rugbrødscroutoner

Opskrifter
Kartoffelsuppe med kylling