Opskrifter

Selleritomattærte

Fredag, 17. oktober 2014af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Af en eller anden grund taler folk ofte om selleri med en særlig form for afsky. Det må skyldes serveringer, der ikke ydede den skønne, lille knold retfærdighed. Den skal ikke koges for længe og serveres i store hvide klodser, men den smager pragtfuldt som mos, i supper og sovser eller stegt sprød i olie

Opskrift på selleritomattærte

Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Baileys-is Karrysuppe med kylling Kopkager

(2-3 pers.)

2 dl hvedemel
1 dl speltmel
40 g smør
2-5 spsk. vand
½ tsk. salt

Fyld:
200 g fast gedeost i skiver
350 g selleri
1 tsk. groft salt
1 spsk. olivenolie
250 g cherrytomater
3 æg
2½ dl tyk yoghurt
3 spsk. revet parmesanost
Friskkværnet peber

Tilbehør:
Salat


Fremgangsmåde til tærten

Blend alle ingredienserne til dejen. Kom den i en tærteform på 22 cm i diameter og forbag den i 10 min. Imens laves fyldet. Skær osten i skiver. Skræl sellerien og skær den i 3 mm tynde skiver. Gnid skiverne med olie og salt. Skyl tomaterne. Pisk æggene med yoghurt og peber. Læg selleriflagerne som bund, så ost, tomater og til sidst æggemasse. Drys med parmesanost og bag ved 200º i 30 min., til den er gylden. Server med salat.



Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.